Arkitekt Peter Bering har gennemgået bygningerne:

»Bygningerne er grundmurede og delvis pudsede. I støberihallernes mure er gemt kridtstensmurværk fra det første støberi fra midten af 1800-tallet.


Støberihallerne er delvist velbevarede og delvist nedrevne; men gavlene mod gårdspladsen står stadig, så det er enkelt at genopføre de vestlige dele i deres oprindelige profil. Det mest karakteristiske ved hallerne er deres såkaldte shedtage. Det er tage med en skæv profil: En forholdsvis lav hældning (oprindelig dækket med tagpap) mod vest og en stejl hældning med glas mod øst. I tiderne før det elektriske lys var det det bedste man kunne tænke sig.


De gamle jernstøberibygninger er i en ret nedslidt tilstand. Men det er grundmurede huse, som har en god holdbarhed. En restaurering er nødvendig og påtrængende – men absolut mulig. Der er ikke fundet alvorlige skader som f.eks. hussvamp.

Ved istandsættelse til udstilling af glaskunst bør man bevare det rå og slidte præg som bygningerne har opnået gennem en konstant brug som værksted – det er en kraftig patinering, som ikke kan laves kunstigt. Den vil danne en spændende kontrast til glaskunstens skrøbelighed. Det vigtigste er at få retableret ovenlysene i shedtagene. Det østfra-kommende dagslys vil virkelig få det farvede glas til at spille og leve. De lave vestvendte tagflader kan evt. forsynes med solceller, så der kan skaffes et energitilskud til de dele af bygningerne, som ikke kan isoleres til vore dages standard.«

Støberihallerne set fra den sydvendte haveside.

Placering

Bygningerne er meget centralt placeret på hovedgaden i Præstø, på en 3000 m2 stor grund. Nordsiden vender ud imod Adelgade, hvorfra der, gennem en port, er adgang til gårdspladsen. Sydsiden vender ned mod Tubæk.

En restaurering er nødvendig og påtrængende – men absolut mulig.
De karakteristiske shedtage var oprindeligt beklædt med tagpap.