Graffiti trak fulde huse i Støberihallerne

Fransk Forår i Præstø trak igen i år mange besøgende til byen.

Et sted mellem 35 og 45.000 mennesker besøgte Præstø under årets Franske Forår og omkring hver tiende ((over 4.000) fandt også vej til Støberihallerne.

Her kunne gæsterne se en lang række ikke tidligere udstillede lærreder af kunstnere omkring Per Hebsgaard, men det store trækplaster var uden tvivl graffitien på hallernes vægge:

 

 

De to kunstnere, William Hjorth og Claus Michael Pedersen udførte graffiti værket ”Elevated” i løbet af fredagen og lørdagen, ofte med en rand af beundrende tilskuere.

Værket findes stadig på hallens vægge og ender måske med at indgå i den kommende KunsthalGlas. Hvis du ikke nåede at se udstillingen under Fransk Forår kan du se flere billeder under menupunktet "Galleri", lige som udstillingen vil være åben under de kommende sommerlørdage i Præstø.